Du kan få afhentet storskrald op til 10 gange om året. For at bestille afhentning skal du ringe til I/S Fælles Forbrænding tlf. 96 57 61 00, og tilmelde dit storskrald til afhentning. Hvert stykke affald må højst være 2,5 meter langt og veje 50 kg. Du skal have mindst 15 kg. og højst 75 kg. storskrald, hvis vi skal hente det.
Du skal sørge for at stille affaldet synligt ud til skel inden kl: 07:00 på afhentningsdagen. Vi håndlæsser dit storskrald, så sørg for at det er emballeret eller bundtet på en hensigtsmæssig måde.
Vi afhenter ikke storskrald i Juli og December måned. Resten af året er vores målsætning, at 90 % af alle tilmeldinger afhentes inden for 14 dg. og resten inden for 4 uger efter tilmelding.